

Søndag den 30. marts afholdtes DM i Cross Duathlon på Klostermarken i Viborg. Vejret var solskin med lidt skyer og ganske lidt regnstænk. Til gengæld blæste en rimelig kraftig vind, som man specielt fik at mærke på løberuten. Løberuten var ca. 3 km i et terræn med jord og græsstier – kuperet og åbent terræn. MTB ruten var den gammelkendte fra sidste gang der var DM i Viborg i 2006. Ruten var forholdsvis tør. Den smule mudder der var, var ikke værd at skrive hjem om. Ruten har det hele. Stejle nedkørsler, korte og lange opkørsler, single track skov og på græs. Tonsestykker. En dejlig udfordrende og hård rute. Den var dog på ingen måde så risikabel og udfordrende, som i 2006, hvor den var præget af is og sne og mudder.
Jørgen Rasmussen, Margit Nelboe, Henrik Rolf Draiby og Lau Uno Larsson (kørte for OTK) var alle taget til Viborg allerede lørdag og overnattede i B&B ca. 200 m. fra stævnepladsen, sammen med Ninjas.dk. På den måde var alle udhvilede og friske til stævnet, som blev skudt igang med ungdom kl. 12 og elite+agegroups kl. 12.15.
Lau kørte i eliteklassen og blev nr. 8 i tiden 1:43:12. Eliteklassen for herrer blev vundet af Peter Bech, SMT Silkeborg foran Simon Jensen, OTK og Kenneth Carlsen, Helsingør IF Atletik og Multimotion. Der var ingen fuldførende i kvindernes eliteklasse.
Margit konkurrerede i klassen D35-39 mod sin direkte rival Gitte Drøger, Ninjas.dk, og Gitte trak det længste strå og Margit høstede en sølvmedalje i tiden 3:00:24. Margit måtte dog lide den tort at kæden knækkede. Hun havde heldigvis et ekstra kædeled med i cykeltasken og kom op at køre igen.
Rolf blev nr. 7 i H40-44 i tiden 2:01:08 og Jørgen nr. 8 og sidst i H40-44 i tiden 2:49:22.
Se flere resultater hos Ultimate.dk…
Kort nyhed fra DTriF.dk…
Fotoserie hos Ninjas.dk (T+K Preisler)…
Fotoserie hos SMT Silkeborg…
Professionel billedserie hos KarlsenFoto.dk…
Professionel fotoserie hos Rytters Foto…
(Der var mange fotografer i “felten”, så webredaktionen håber at opstøve links til disse de nærmeste dage).
Relaterede nyheder:



