Craft Cuppens 4. afd, Staalmanden fra GTC

Finn Staal, Craft Cuppens 4. afd, 2010

Søndag den 14. februar blev 4. og sidste afdeling i Craft Cuppen 2009/2010 afviklet. Mod sædvane var det Tokkekøb Hegn ved Blovstrød, der lagde skov til. Blovstrød har traditionelt været 2. afdeling, men forskellige omstændigheder gjorde at den endte som 4. afdeling.

I en ellers velbesøgt sæson 2009/2010 var kun 78 til start i Blovstrød, af dem fuldfører 68 løbet, heraf 44 på lang distance. Det som nok har afskrækket mange for at stille til start var underlaget. Tokkekøb Hegn havde masser af sne både på de brede stier og single track. Arrangøren af 4. afdeling – Ninjas.dk – havde derfor valgt at nedkorte både løbe og cykelruten. Løberuten var nedkortet til ca. 2,5 km og cykelruten var nedkortet til 2 omgange af 2,5 km. Det meste af ruten var henlagt til de brede skovstier. Dette til trods, så endte de fleste med at løbe mere med cyklen end at cykle. Det var umuligt at holde fart og retning i cyklen i længere stræk af gangen pga. den løse sne. Så det var virkelig en rute der trak tænder ud. Til gengæld var det næsten vindstille, så der var ikke nogen windchill.

Ganløse Tri-Center havde kun en enkelt deltager til start – Finn Staal valgte at kæmpe sig igennem på lang distance i tiden 2:02:52. Distancen blev vundet af Rasmus Quist/Danmarks Rocenter i tiden 1:19:21. Hos kvinderne vandt Ann-Dorthe Lisbygd/WATeam/Ninjas.dk med tiden 1:54:10.

Vinter Cross duathlon sæsonen afsluttes med DM i Fredericia den 21. marts.

De 3 tilbageværende klubber bag årets vinter MTB cup – HSOK, Ninjas.dk og Ganløse Tri-Center – er også indstillet på at der skal være vinter cross duathlon i sæson 2010/2011. Men cuppen skifter navn, da den hidtidige hovedsponsor Craft takker af efter denne sæson. Hvem den kommende navnesponsorer for cuppen kunne være gav dagens 4. afdeling et muligt fingerpeg på, da Running 26 havde sponseret en del af dagens lodtrækningspræmier. Der søges også efter 1 til 2 nye klubber, som vil arrangere en afdeling af Vinter MTB cuppen. Men mon ikke 1. afdeling igen er HSOK i november 2010 og med Ganløse Tri-Center med 3. afdeling i januar 2011!

Cuppens hjemmeside – MTBDuathlon.dk…

Resultater fra 4. afdeling…

Relaterede nyheder:

  1. Sidste afd. af Craft Cuppen afviklet i Jonstrup
This entry was posted in Eksterne stævner and tagged . Bookmark the permalink.

Comments Closed

Comments are closed.