Cross-triathlon 28.-29. august

2 steder har der været cross triathlon i week-enden 28.-29. august. Det ene i Faxe Kalkbrud (afholdt af HG Atletik og motion lørdag) og det andet ved Buresø (afholdt af Hareskovens Triathlon Klub søndag). Kort efter stævnet indløb denne beretning fra Rolf:

Lige en hurtig mail vedrørende dagens offroad stævne ved Buresø.

Jeg eftertilmeldte mig på dagen på trods af stærkt begrænset træning de seneste 3 måneder. Der var deltagerrekord, så ligesom Cross-duathlon’en så er offroad tri’en også i fremgang…. Jeg mødte Jeppe Guld derude og hilste også på en ung fyr fra Nymølle, som lige havde meldt sig ind i GTC – Christoffer Anglov – han har kørt mtb med Martin om søndagen.

På trods af manglende cykeltræning og meget lidt løbe- og svømmetræning gik nu rigtig fint for mig, jeg vandt knebent mellemdistancen som sidste år, men de rigtig grimme fyre som Ole Vinnergaard, Steffen Lüders og Gabor kører også lang, så dem slipper jeg for ved at køre mellemdistancen:-)  Jeppe gjorde det umiddelbart også rigtig godt og han havde endda kørt den i Faxe Kalkbrud i går også.

Margit kørte kædestrammeren og vandt kvindeklassen.

mvh
Rolf

Resultater er nu offentliggjort fra OffroadTri. Henrik Rolf Draiby vinder mellemdistancen på 600m-12,6km MTB-5km i tiden 1:11:48. Jeppe Guld får tiden 1:26:36. Christoffer Anglov står som nr. 5 i tiden 1:13:28, men med en cykeltid der synes at indikere at der er kørt en omgang for lidt.

Se alle resultater og masser af billeder fra OffroadTri…

Samtidigt med OffroadTri, så afvikler HareTri også MTB-løbet Kædestrammeren. Som nævnt herover af Rolf, så vinder tidl. GTC koryfæ Margin Nelboe kvindernes konkurrence. På resultatlisten hos herrerne finder vi vores hyppige stævnefotograf til Tri på Tyren og Egedal FamilieTriathlon, Esben Lund-Hansen på en flot 22. plads.

Triathlonstævnet i Faxe Kalkbrud blev vundet i suveræn stil af Ole Vinnergaard/KTK86 i tiden 00:48.53 med næsten 7 min. til nr. 2. Jeppe Guld kommer ind i tiden 01:09:57 for de 400m svømning i iskold “kalksø”, 14 km MTB i kalkbrudet og 4 km løb.

Se en billedserie på Sjællandske Nyheder SN.dk…

Relaterede nyheder:

  1. PythonPro OffRoad Triathlon 2009
  2. Offroad Tri ved Buresø 31. august
  3. Mange gode GTC resultater i week-enden 25-26. august
This entry was posted in Eksterne stævner and tagged . Bookmark the permalink.

Comments Closed

Comments are closed.