I FORBINDELSE MED OPSTART KLUBBENS 18. SÆSON INDKALDER GANLØSE TRI-CENTER TIL GENERALFORSAMLING TORS 17. MARTS 2011.
Indledning
I forbindelse med klubbens årlige generalforsamling indkalder Bestyrelsen alle klubbens medlemmer, og vi håber alle vil benytte lejligheden til at lægge vejen forbi.
Formål/dato/tid/sted
Jf. GTC´s vedtægter indkaldes ALLE medlemmer til den 12. generalforsamling torsdag 17. marts kl. 19.00 i Ganløsehallen – klublokale ”Tutten” ud mod svømmebadet.
Dagsorden.
Dagsorden ifølge vedtægterne V2010 rev 4. Årsregnskabet 1. JAN – 31. DEC 2010, revideret budget 2011 samt budgetforslag til år 2012 kan fås efter den 10. marts ved henvendelse til Idrætsformanden.
Der vil let forplejning i form af frugt, kage, chokolade og væske.
Diverse info – behandling af forslag.
Forslag eller sager, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal fremsendes skriftligt således, at de er Idrætsformanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Passive medlemmer har adgang til generalforsamlingen dog uden stemmeret. Aktive medlemmer har stemmeret såfremt man har betalt kontingent.
Dagsorden
Velkommen – kort briefing ved Steffen Mattrup Lund-Hansen.
- 1. Valg af dirigent.
- 2. Valg af stemmetællere og mødeprotokol.
- 3. Aflæggelse af beretning – idrætsformanden Steffen Mattrup Lund-Hansen.
- 4. Forelæggelse af det reviderede årsregnskab 2010 til godkendelse ved Jørgen Rasmussen.
- 5. Behandling af indkomne forslag.
- 6. Fremlæggelse af budget 2012 & fastsættelse af kontingent 2012, samt revideret budget 2011 til efterretning for generalforsamlingen.
- 7. Valg af bestyrelse i henhold til §9.1.
- Idrætsformand Steffen Lund-Hansen (på valg – ønsker genvalg)
- Kasserer Jørgen Rasmussen (ikke på valg)
- Sekretær Louise Dam Thomsen (ikke på valg)
- 1. Bestyrelsesmedlem Søren Dam Thomsen (på valg)
- 2. Bestyrelsesmedlem Anja Krüger (på valg).
- 8. Valg af revisor i henhold til §9.1.
- 1. Revisor Niels-Christian Gleerup (på valg for 1 år – ønsker genvalg)
- 2. Revisor Minna Riis (på valg for 1 år – ønsker genvalg)
- 9. Valg til sektioner
- Sektion for Træning; Planlægning, instruktør/træner-stab, testning, cup og træningsture. (Steffen [Svømning], Søren D Thomsen [cykling], Anja [løb], No name [Spinning])
- Sektion for Bredde; Spotkurser, tema-aktiviteter, klubsessioner, forplejning og fester. Nye medlemmer efterlyses
- Sektion for Kommunikation; Hjemmeside, nyhedsbrev, pressen. (Jørgen R og Steffen)
- Sektion for Marketing; PR og sponsor. ( )
- Sektion for Stævner; Materiel, arrangøransvar og afvikling. (Jørgen LH, Jørgen Rasmussen, Anja Krüger, Gert Olsen, Steffen MLH og Michael Krüger)
- Sektion for Børn & unge: GTC Bulls, aktiviteter og klubudviklingsprojekt (Martin B, Jeppe, Anette, Sven-Erik, Torben, Bodil og Anja)
Hver sektion skal have en bestyrelsesrepræsentant.
Hædring og idrætspris 2011.
Traditionen tro skal vi undervejs hædre og overrække vandrepokalen ”Ganløse Tri-Center Klubprisen” til en kandidat, som i særlig grad har udvist et stort stykke arbejde i klubben.
Vi skal samtidigt hædre de medlemmer, som har været med i klubben i over 10 år.
Tilmelding
Af hensyn til forplejning beder vi om, at du tilmelder dig generalforsamlingen. Det sker via Klubmodul på eventet Generalforsamling i Ganløse Tri-Center…
Mød op og hør om driften i din klub – og vær med til at præge udviklingen!!
Bestyrelsen
Relaterede nyheder:



