MTB Du, 1. afd i Helsingør

zipvit-sportmtbdu-2013-11-11_22h21_33

Søndag 10. november var der kickoff for MTB Duatlon cuppen i Nordsjælland, i år med navnet Zipvit Sport MTB Duathlon 2012/2013. Ganløse Tri-Center var som vanligt velrepræsenteret. Torben Jung Laursen har skrevet denne beretning om første afdeling:
Dagen startede da vækkeuret lød kl 6.30. Lysten til at stå op var ikke stor, da regnen hamrede mod ruden. På vej nordpå mod Helsingør stod regnen også ned i stride strømme, men heldigvis blev det da lyst. Det var rart at møde de mange andre deltagere til indtjekning i HSOK’s røde klubhus. Så var man da i det mindste ikke den eneste der skulle bruge en søndag formiddag på den måde!

Da starten gik kl. 10 var regnen aftaget, men der var meget vådt og mudret overalt på ruterne. Både løbe- og cykelruten var den samme som de seneste par år, med masser af muder og rødder. Lige efter start gled en løber lige foran mig. Han landede heldigvis blødt i en stor vand/muder pyt, så Ingen skader her.

Cyklingen var hård og gearingen begyndte hurtigt at drille pga mængden af muder omkring gear og kassette, så det var med at vælge en to – tre gear hvor det fungerede nogenlunde, og så holde sig til dem. Jeg valgte “kun” at tage den korte rute, mens de seje som Rolf, Kristian og Kræn tog den lange – Respekt!

Heldigvis var det jo Mortens aften, så der var rart at få energidepoterne fyldt op igen med and og rødvin 🙂

Resultater for GTC’er:

Henrik Rolf Draiby Lang 02:25:56
Kristian Mikkelsen Lang 02:36:53
Kræn Jens Knude Lang 02:59:24
Leon Genet Lang 02:28:38(DNF)
Torben Jung Laursen Kort 01:13:31
Thomas Scheibel Kort 01:21:37
Jeppe Guld Kort 01:33:33

 

Zipvit MTB Duathlon Helsingør 1. adf. 2013/2014 from Lasse Graves on Vimeo.

Dette indlæg blev udgivet i Eksterne stævner og tagget . Bogmærk permalinket.