Nyhedsbulletin NOV 2016

prisoverraekkelse-egedal12-11-2016 Ungdommen hædret ved Egedal Kommunes mesterskabs arrangement

Mandag den 7. november fandt den årlige hædring af ungdommen, der har markeret sig med medaljer til mesterskaber, sted i Smørum Idrætscenter. Kommunen havde sammensat et flot program med bla. underholdning af trylleri af Miguel El Zorro, og alle blev efterfølgende hædret med et håndtryk af borgmesteren Willy Eliasen og en brugbar gave.

Ganløse Tri Center var repræsenteret med det hidtil største antal atleter på scenen og fik mange flotte ord med på vejen af Lars Ole Holm, der repræsenterede klubben:

Ganløse Tri Center har en ungdomsafdeling, der hedder GTC Bulls, den blev oprettet i 2011 og er målrettet aldersklasserne 8-24 år. Afdelingen er i rivende udvikling, og fortsætter med at høste medaljer og udvikle sig større i toppen af dansk triatlon sport. Faktisk er Ganløse blot en lille landsby med ca. 3500 indbyggere men ligger i top 3 af de bedste triatlon-klubber i Danmark.  I 2016 har GTC Bulls atleterne vist historiske resultater og hjemtaget det hidtil største antal medaljer til GTC.

I 2017 forsætter vi med at have atleter på landsholdene. Desuden er fødekæden er i orden, der er flere på vej fra GTC MiniBulls.

Takket være vores sponsorer, meget dygtige daglige trænere, sektionen for børn & ungdom, og en stor forældre opbakning kunne vi hylde 13 medaljetagere.

Ud af alle medaljerne er der indstillet nedenstående. Nu til præstationerne.

1.       Joakim Schnack Dansk Mester DM Triatlon børn 12/13 år.
2.       Mats Krüger Bronzevinder DM Triatlon  børn 12/13 år
3.       Mia Krüger Bronzevinder DM Triatlon ungdom a 14/15 år
4.       Augusta Grønberg Christensen Sølvvinder DM Triatlon ungdom B 16/17 år
5.       Anne Holm Dansk mester sølv nr. 2 elite/senior DM Triatlon
6.       Scott Steenberg DM Sprint Triatlon sølv nr. 2 Ungdom B
7.       Mads Frederik  Juul Eilersen Bronzevinder DM Triatlon Ungdom a
8.       Miki Taagholt Dansk Mester Sprint Triatlon enkeltstart
9.       Casper Stenderup Dansk Holdmester Triatlon
10.   Daniel Lund Bækkegård Dansk Holdmester Triatlon
11.   Emil Holm Dansk Holdmester Triatlon
12.   Laurits Holm Dansk mester sølv nr. 2 DM Triatlon Ungdom B
13.   Pelle Oskar Lambertsen DM Hold sølv nr. 2 ungdom B Drenge

De fleste af ungdomsatleter var mødt op med deres forældre undtagen kandidater, som bor og træner ved SDU tri-elitecenteret i Odense.

Idrætsformanden Steffen Mattrup Lund-Hansen takker alle for et stort fremmøde, og en stor indsats i sæsonen 2016, og ser frem til 2017, hvor vi meget gerne skal stille med endnu en stor gruppe af de bedste i GTC Bulls.

GTC Kommunikations-sektion

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.