Spændende forår venter

Ganløse Triatlon stævnet den 10. maj bliver finalen for et begivenhedsrigt forår med en lang række spændende aktiviteter med triatlon for alle.

Lige i øjeblikket er al aktivitet lukket ned pga. den situation, som Danmark (og verden) befinder sig. Vi håber stærkt, at situationen bliver normaliseret da GTC har udviklet og forberedt en lang række aktiviteter, som skal få mange deltagere i gang med motion og bevægelse.

Meld dig som hjælper på stævnedagen - Doodlen er klar  

Henover vinteren har GTC og Egedal Kommune afholdt en møderække omkring mange fællesprojekter. Det første løber af stablen torsdag den 16. april ”Tour med Rolf Sørensen”.

”Tour med Rolf Sørensen” i Egedal.

I Egedal kickstarter Touren i selskab med Rolf Sørensen, som fortæller anekdoter fra sine oplevelser på cyklen. Derefter cykler han en lille tur med os og borgmesteren.

I anledning af at Touren starter i København i 2021, holder vi i Egedal vores egen start den 16. april 2020, der også er optakt til ”vi cykler i maj”. Vi starter indenfor, hvor Rolf Sørensen fortæller anekdoter og viser filmklip fra touren. Derefter cykler vi en lille tur med Rolf og borgmester Karsten Søndergaard og ser på kommunens udviklingsområder og skulpturer. De der har lyst, kan cykle en længere tur i kommunen smukke natur sammen med holdkaptajner fra GTC og ØCK.

Ruterne er planlagt så man kommer rundt i kommunens smukke natur, og får set mange specielle og historistiske områder. Ruterne er blevet gennemcyklet lørdag 14. marts, og det er ikke en sædvanlig træningstur med ”kun” at træde ”watt” lige ud på asfaltvejen.

Arrangementet er gratis og åbent for alle, men tilmelding er nødvendig af praktiske årsager. Alle med billetter er sikret en plads forrest ved foredraget.

Program og ruter under Tour med Rolf: https://www.egedalkommune.dk/borger/kultur-og-fritid/kulturelle-aktiviteter/det-levende-borgertorv/

Direkte beskrivelse og billetlink her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/arzm5nyccm

Der er selvfølgelig obligatorisk cykelhjelm og GTC klubtøj.

Egedal Kommune følger Corona-pandemiens udvikling nøje og følger de retningslinjer som regeringen og myndighederne har udsendt. Dette betyder blandt meget andet, at vi kan blive nød til at aflyst. Løbende opdateringer her: https://www.facebook.com/egedalkommune/. Vi er derfor også ved at afklare, om der kan findes en ny dato til cykelarrangementet med Rolf Sørensen. Men håbet og plan A er, at Corona-virussen slipper sit tag løbet af de næste 14 dages tid, fordi vi handlede i tide, og at vi kan gennemføre arrangementet den 16. april, som planlagt

Det næste arrangement i rækken GTC´s start-pakke projekt med kick off den 23. april.

GRATIS start-pakke hold.

Hvis man leger med tanken om at lave en Ironman, ½ Ironman eller ønsker man blot at komme i god form og træne sammen med ligesindede, så tilbyder GTC et nyt unikt 8 ugers introforløb.

Alle træningspas (ét svømme, ét cykel og ét løbepas pr. uge) er med erfarne trænere, som udelukkende har fokus på deltagere i introforløbet. Omdrejningspunktet for holdets aktiviteter er Ganløse Svømmebad.

Man er også velkommen til kun at deltage nogle af dagene eller f.eks. kun til svømning.

Tilbuddet gælder naturligvis også børn & unge. Mød op i klublokalet til introaften den 23. april kl. 19-21 på 1. sal i Ganløse Hallen, Vestergade 5B, 3660 Stenløse.

Åben skole i Egedal.

For styrke samarbejdet mellem folkeskole og erhvervsliv/idrætsforeninger har vi udviklet ”Åben Skole”.

Indhold og rammer: Foreningen definerer forløbets formål, beskrivelse, sted, varighed, tid på året og målgruppe (elevernes klassetrin eller lærerstab). Dette cleares med Center for Skole og Dagtilbud og nogle lærere for at sikre, at det forløbet op til kommunens læringsmål og skolernes årsplaner.

Gevinster for foreninger (og erhverv): At reklamere for sporten og foreningen til den samlede lærerstab i Egedal Kommune på sitet https://skolenivirkeligheden.dk/egedal, hvor også forløb fra Musikskole, Bibliotekerne, Lokalarkiv & museum, Ung Egedal, SSP, Natur med meget mere formidles. Ved at ligge på denne samlede platform, får foreningen øget synlighed og chancen for at nå skoleelever fra hele af kommunen og skabe større synlighed om den enkelte sportsgren.

GTC`s aktivitetstilbud er, som et af de første, på portalen skolenivirkeligheden.dk og er synligt. Der er formentlig meget stille ift. henvendelser fra skolerne lidt endnu.

Se forløbet i sin færdige form på portalen her: https://skolenivirkeligheden.dk/egedal/forloeb/motion-bevaegelse/triatlon-for-alle

Finalen i foråret bliver afholdelsen af Ganløse Triatlon søndag den 10. maj

Triatlon i GANLØSE gennem 35 år

Ganløse Tri-Center (GTC) byder alle velkommen til en begivenhedsrig og spændende triatlon i det smukke og naturskønne landskab ved Ganløse i Egedal Kommune i Nordsjælland. Ganløse har over 25 års stolte traditioner for sportsbegivenheder og stævner. Kun 25 km nordvest fra Rådhuspladsen i København, byder området omkring Ganløse i Egedal Kommune på en unik smuk natur, og er specielt velegnet til triatlon.

Ganløse Svømmebad, Ganløse-Ringen og Kirkestien danner rammerne for dette ”historiske” motionstriatlon.

Fakta om Ganløse Triatlon

Lidt historie om Ganløse Triatlon
Ganløse Triatlon har sin historiske fortid fra 1980´erne, hvor Ganløse Atletik & Motion startede dette klassiske triatlon-stævne. Det blev siden hen overtaget af GTC, som gennem 25 år har afholdt stævnet i flere forskellige varianter fra Fyraftenstri, Fridagstri og Egedal familie Triatlon til DM sprint for klubhold.

Tre-I-en
Tre distancer Mikro – Motion – Sprint, 25 m svømmebassin opvarmet, heat svømmestart, stafet, klubhold starter, cykling på Ganløse-Ringen, løb på Kirkestien med bjergafslutning, cafe i særklasse i målområde.

Vi takker vore sponsorer

Ganløse Triatlon & Motion

c/o Idrætsformand Steffen M Lund-Hansen, Byåsen 4,, 3660 Stenløse